Gearkasseskylning på BMW
Automatgearkassen på din BMW fortjener de bedst mulige vilkår. Derfor anbefaler vi at udskifte olien, ved det der kaldes en ‘skylning af gearkassen’. En skylning sørger for at udskifte ALT olien i bilens gearsystem, fremfor kun ca. 60%.
En gearkasseskylning eren rigtig god måde at servicere gearkassen på, men det kan i nogle tilfælde også afhjælpe fx. hårde skift o.lign.
Det kræver stor teknisk indsigt at udføre en skylning korrekt, ikke mindst at kontrollere oliestanden efterfølgende, og nulstille gearkassens styreenhed, så den ved at der nu er ny olie på, men alt det har vi både erafringen og udstyret til at gøre.
Skylning vs. alm. olieskift
Ved en skylning tilføres ny olie via én streng, mens den slidte olie udføres via en anden. På den måde bliver ALT olien i HELE gearsystemet udskiftet med ny olie.
Ved et traditionelt olieskifte kan der kun udtages ca. 6 liter olie, ud af i alt ca. 9 liter. Ved skylning sikrer man at den nye olie ikke forurenes af den slidte olie.
På billedet ses den markante forskel på nyt og slidt olie. Olien her stammer fra en årg. 2017 BMW 750xd (G11) med 97.000 km på bagen. Allerede her anbefaler vi at få skyllet gearkassen.
Kører du meget med campingvogn eller trailer, anbefaler vi faktisk at få skyllet allerede ved 60-80.000 km.
Hvordan gøres det?
Kig med her hvor vores dygtige tekniker Jørgen, viser og forklarer hvordan en gearkasseskylning foregår, og hvilke fordele der er ved det, i forhold til kun at skifte olien på normal vis.